Playstation 4

Bare rolig, du kan råbe af din PS4, hvis du vil

Microsofts vigtigste opgave i de næste par måneder bliver at overbevisespillere om, at Xbox One konsollens tilføjede funktionalitet er de 100 dollars ekstra værd i forhold til PS4’eren. Prisforskellen skyldes Kinect-featuren, og indtil videre viser min teori sig at være forkert, for Microsoft tilbyder ikke en konsol uden Kinect for 100 dollars mindre, hvilket ville udjævne konkurrencevilkårene for de to konsoller en gang for alle.

PS Eye Camera Voice Control

PS4 camera Bare rolig, du kan råbe af din PS4, hvis du vilFolk glemmer ofte, at Sony har en enhed, der ligner Kinect; PlayStation Eye kameraet. Det kan også kigge rundt i din stue og følge dig, når du vifter med dine lemmer. Nu fører de lige det hele et skridt videre og giver Eye kameraet endnu en evne, der kan konkurrere med Kinect: stemmekontrol. En repræsentant fra Sony bekræftede følgende til Polygon:

“Sony Computer Entertainment kan bekræfte, at PlayStation Camera giver mulighed for stemmegenkendelse, og vi ser frem til at dele flere detaljer i tiden op til lanceringen af PlayStation 4 den 29. november.”

PS4 Eye Bare rolig, du kan råbe af din PS4, hvis du vilBare lige som en påmindelse, så er PS Eye kameraet ikke inkluderet i PS4 pakken, men koster 59 dollars ekstra. Og selvom Kinect får en hel del kritik, er Eye’et bare ikke ligeså avanceret som bevægelseskontrolsystem. Stemmekontrollen kunne påvirke nogle få entusiaster til at købe enheden alligevel, så de ikke føler, at de går glip af en feature, som Xbox One har og som PS4 ikke har.

Dog er stemmekontrol ikke for alvor brudt igennem nogen steder, heller ikke i gaming. Ja, du kan råbe til Siri, at hun skal føre dig til det nærmeste fast food sted. Ja, du kan råbe til din bil om trådløst at spille en sang via din iPhone. Og ja, du kan råbe til din Xbox for at få dine holdkammerater til at søge dækning i Mass Effect. Men for det meste står stemmekontrol stadig overfor en række udfordringer og er næppe mainstream. Måske er det ved at ændre sig, og Sony sørger for at være med, når det gør.

About Henrik Holm

Du kan altid finde mig i den udfordrende verden af gaming og i en verden, som er i konstant forandring grundet ny teknologi. En kreativ hjerne og et eventyrlystent liv. Er du på Google+ | Mere om mig »